Spis i Rom

Sora Margherita i Rom – en unik autentisk jødisk-romersk oplevelse

★★★★★

sora margueritasora margueritaSora Margherita ligger midt i den jødiske ghetto i Rom. Det er ikke den nemmeste restaurant at finde, men når du først ved hvor den ligger, så ønsker du dig straks tilbage igen. Restauranten er nærmest blot et ”hul i muren”, uden skilt og så på et travlt torv. Restauranten har ligget det samme sted siden 1927. Den ene af os har været på restauranten for mange år siden og huskede ikke præcist, hvor i den jødiske ghetto den lå. Det eneste kendetegn fra den gang var at indgangen var bag et rødt forhæng af en slags. Det er en rigtig god ide at bestille bord et par dage i forvejen, hvis du vil være sikker, men du kan også – som der er rigtig mange der gør – sætte dig i kø udenfor restauranten. De har ligefrem stillet klapstole op til de mange ventende gæster. Udenfor skabes der hurtigt en god stemning i forventningen om den gode mad. Da vi var der i en af de første dage i januar fik vi blandt andre gode ting, sora marguerita menujødisk artiskok, der stegt i olivenolie, smager himmelsk og er et ”must have”. Vi fulgte det gode råd fra en af de lokale og fik fettucine cacio e pepe (cacio er pecorino fra Lazio). På Sora Margherita kan du være helt sikker på, at pastaen ER hjemmelavet, også selv om køkkenet er på størrelse med en taxa!! Hvis du kommer forbi restauranten om morgenen, for at bestille bord, så vil du blive mødt af et interessant syn, nemlig det at der på alle de ca. 15 små borde, der er i restauranten, er udrullet frisk pasta. Du finder restauranten lige syd for Via del Pottico d’Ottavia at Piazza delle Cinque Scole 30, spørg endelig de lokale, hvis du er i tvivl.

Sora Margherita – 30 Piazza delle Cinque Scole – Rom
Tel +39 06 687 4216

Ditta Trinchetti, Trastevere

Ditta Trinchetti, Trastevere

Ditta Trinchetti, Trastevere

★★★★✩
Denne restaurant gør ikke så meget væsen ud af sig, så det var nærmest en tilfældighed, at vi første gang fandt derind. Med en lille bitte facade og intet navn bliver man overrasket, når man så kommer indenfor. Restauranten ligger midt i Trastevere og serverer traditionel italiensk mad, men med et kreativt twist. Det første, der mødte os i indgangen, der virkelig som nævnt er smal, var en parkeret Vespa! Restauranten er dekoreret ret opfindsomt, med en masse sjove ting, der hænger i loftet. Der er ægte Osteriastemning med borde, der står tæt, men ikke ubehageligt tæt på hinanden. Maden er veltillavet, betjeningen yderst venlig og med et passende kendskab til at kunne vejlede os med hensyn til valg af vin. Brødet, der var rustikt og hjemmebagt, smagte fantastisk.

Via Della Lungaretta 76, Trastevere, 00153 Rom
Tel.: +33 06 58 33 11 89
www.dittatrinchetti.it
info@dittatrinchetti.it

Popi-Popi, Trastevere

★★★✩✩

Popi-Popi, Trastevere

Popi-Popi, Trastevere

På vores første aften i Rom, nærmere bestemt i Trastevere, ville vi prøve at finde en rigtig god pizza. Vi har ikke før fået pizza i Rom, så nu var det på tide og smage en romersk en af slagsen. Vi har nogle faste pejlemærker eller advarselssignaler om man vil, når vi skal vælge en restaurant. Der skal ikke være billeder af maden udenfor (turistmenu), der skal ikke være en ansat der står udenfor og forsøger at få en indenfor. Hvis restauranten er god, så er disse tiltag helt unødvendige. Et lille fif, der virker hver gang, er at få identificeret, hvor de lokale spiser. På Popi-Popi så vi flere lokale familier gå ind og vi fulgte straks efter. Denne restaurant viste sig at leve helt op til vores forestilling om, hvordan en romersk pizza skal smage. Dejen skal være tyndt udrullet og fyldet skal, med undtagelse af tomaten og osten, ikke på før den er bagt. Vores var med Bresaola og rucola og smagte himmelsk. Vi var der søndag aften, som siges at være den aften, hvor italienerne spiser ude med deres familier. Restauranten her var fyldt til bristepunktet og flere stod i kø indenfor døren. Vinkortet var omfangsrigt og velassorteret og betjeningen var professionel og hurtig. Når vi helt sikkert næste gang kommer tilbage, så vil vi dog insistere på at få bord i lokalet ved siden af indgangen. Vi opdagede nemlig, at personalet generelt placerede turisterne ved indgangsdøren, der jo i sagens natur ofte går op, hvilket betyder træk og kulde. Dette var det eneste anke, vi havde.

Via delle Fratte de Trastevere, 45, 00153 Rom
Tel.: +39 06 58 95 167
De har ingen hjemmeside!

Settimio all’Arancio

★★★★✩

Settimio all'Arancio

Settimio all’Arancio

Valget af denne restaurant til frokost blev sjovt nok også til i forbindelse med at vi så, hvor de lokale gik hen. Vi var heldigvis tidligt ude, forstået på den måde, at vi var der før de fleste italienere, der jo ikke spiser frokost før ved 14-15 tiden. Restauranten blev lynhurtigt fyldt op. Stedet lever til fulde op til både sit navn ….. “arancio” (appelsin på italiensk) og til gadens navn også. Deres ravioli, som vi begge valgte, blev serveret med en fint afstemt sauce med appelsin. Det smagte dejligt og kunsten med at bruge appelsin må helt sikkert være ikke at bruge for meget. Til forret delte vi en tallerken med bresaola med ruccola og parmesan. Vi bestiller tit en forret til deling, hvilket sjovt nok på italiensk hedder “una per due”. I Italien opfattes dette ikke som uhøfligt og kan varmt anbefales, for på den måde kan man jo komme til at smage på lidt mere. Betjeningen var høflig og professionel og vi ventede ikke længe på maden. Dette er helt sikkert en restaurant, som vi vil prøve igen, eventuelt til en aftenmenu.

Via dell’Arancio 50, 00186 – Roma
Tel +39 06.6876119
http://www.settimioallarancio.it/
settimioarancio@hotmail.it

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: