Søde små baskiske pebre

Søde små baskiske pebreJeg var så heldig for nylig at være på venindetur til Bilbao, hvor jeg fik serveret disse søde små baskiske pebre. Jeg har endnu ikke været på jagt efter dem i Danmark, men det vil jeg meget snart gøre. Mange retter i Baskerlandet er egentlig ret simple, men de smager aldeles fremragende.

Søde små baskiske pebreIngredienser til søde små baskiske pebre

  • 500 gram friske små grønne pebre (Pimientos Dulces Verdes)
  • 2 kopper god olivenolie
  • Groft havsalt

Tilberedning

Skyld pebrene grundigt i koldt vand og tør dem i køkkenrulle. Pebrene skal forblive hele, med kerner og det hele.

Hæld ca. 2 kopper god olivenolie i en pande og varm op. Når olien er varm, steges pebrene i ca. 2-3 minutter på begge sider. Tilbered eventuelt pebrene af flere omgange. Lad pebrene dryppe af på køkkenrulle.

Drys med groft salt og server straks.

Søde små baskiske pebre

No Responses

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: