Picalilli

Picalilli – sennepspickles

PicalilliDette er en traditionel opskrift på picalilli der udnytter årstidens grøntsager, hvor du får et dejligt tilbehør du kan bruge til alt fra ost til kød, eller som basis for remoulade. Opskriften her er ikke ikke stærk, men det kan du selv regulere med mere chili. Desuden er der ret frit valg mht. grøntsager. Dog bruger jeg altid blomkål, da det på en eller andet måde pynter. Jeg har brugt hjemmelavet æblecidereddike, men det kan erstattes med en mild vineddike eller endda husholdningseddike. Din picalilli kan godt spises med det samme, men min anbefaling er, at du lader den stå i mindst en måned inden du bruger den.

PicalilliIngredienser

1 kg rensede grøntsager, fx blomkål, bønner, gulerødder, løg, selleri, ærter, agurker, røde pebre
60 gr fint havsalt
40 gr sennepsmel
40 gr majsstivelse (Maizena)
1 stk knust spidskommen
1 tsk gurkemeje
1 tsk tørret koriander (pulver)
2 spk god madraskarry
250 gr øko rørskukker
700 ml æblecidereddike

PicalilliSådan gør du

Skær grøntsagerne i passende mundrette stykker, læg dem i en skål og drys saltet over. Bland det godt et par gange og lad det stå et døgn med et viskestykke over, gerne køligt. Herefter skylles grøntsagerne grundigt i koldt vand og dryppes af. Bemærk at du ikke skal bruge yderligere salt i de næste trin.

PicalilliBland majsstivelse og krydderier sammen med en lille sjat af eddiken i en gryde så du får en tynd pasta der nu skal have ca 5 minutter for at frigøre krydderiernes aroma. I mellemtiden varmes resten af eddiken sammen med sukkeret til dette er opløst. Tilsæt dette til pastaen og varm op til det koger.

Hæld til sidst de afdryppede grøntsager ved og sluk for varmen efter 2 minutter – det behøver ikke koge. De hældes på steriliserede glas og gemmes langt væk for at trække indtil vinteren kommer over os 😉

Picalilli

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: