Paté af kyllingelever

Paté af kyllingelever

Pate af kyllingeleverPate af kyllingeleverDenne lille forret, paté af kyllingelever, eller snack kan blive utroligt lækker hvis du lige orker at bruge ½ time på forberedelsen. Det er ofte en populær spise som forret. Kvaliteten af kyllingeleveren er selvfølgelig bestemmende for resultatet i den sidste ende, men det må du snakke med din slagter om 😉 Portionen her kan sagtens dobles op, og det bliver nok aktuelt hvis du har mere end fire gæster.

Pate af kyllingeleverIngredienser

250 gr kyllingelever
1 løg
1 fed hvidløg
1 sjat hvidvin
2 spk kapers
Rosmarin (helst frisk)
1 spk balsamicoeddike
evt 1 dl fløde
Salt og peber
Olie eller fedt til stegning

Sådan gør du

Pate af kyllingeleverTrim dine kyllingelever, så de er fri for diverse sener. Skær løg og hvidløg i små stykker og blanchér dette i lidt fedt eller olie til løgene bliver lyse. Tilsæt kapers og rosmarin og steg videre et par minutter. Nu skal de trimmede kyllingelevere steges med. Efter 10 minutter tilføjes et sjat hvidvin, gerne lidt fløde og salt og peber. Lad det simre videre i 5 minutter og tilsæt balsamico. Det kan sagtens være der skal bruges mere af dettte, men det kan du smage til, til sidst.

Hvis du vil have en meget fin paté kan du køre massen i en foodprocessor eller blender. Ellers prøv med en kødkakker med en skive med ret store huller. Du kan nå at smage til nu med fx salt, peber og balsamico inden du kommer din paté i en skål. Sæt på køl, og den er klar. Kan passende nydes på en skive ristet brød med lidt olivenolie, eller ren med lidt cornichoner.

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: