Pasta med kødboller i citronsovs

Kødboller med pasta i citronsovsPasta med kødboller i citronsovs

Hvor mærkeligt det end lyder, er dette en temmelig almindelig spise mange steder i Italien. Alle ingredienser er noget man har lige uden for døren, så hvorfor ikke? Her er der brugt blandet kød, men du kan sagtens bruge ren oksekød. Prøv det, og du vil blive overrasket over den friske smag.

Ingredienser

Kødboller med pasta i citronsovsKødbollerne
½ kg hakket kalv/gris
1 æg
1 stor mørkogt kartoffel eller lidt rasp
1 spk hakket rosmarin
1 løg, finthakket
1 spk finthakket, frisk timian eller oregano
2 fed hvidløg, finthakket eller revet
salt og peber

Sovsen
Kødboller med pasta i citronsovs¼ l fløde
2 løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
skal af 1 økocitron
saft af 1 citron
salt og peber

Pasta og friskrevet parmesan

Sådan gør du

Kødbollerne kan sagtens laves i forvejen. Bland ingredienserne sammen og form små boller, som lægges på en ovnplade på et stykke bagepapir. Kom hele molevitten i en ovn ved 180ºC i ca 15 minutter – de skal være lyst brune.
Før retten skal serveres skal du koge lidt pasta, gerne ret små som fusilli eller blot små penne.
Blanchér løg og hvidløg i en sautérpande.  Tilsæt fløden ved svag varme og lad simre let. Tilsæt salt, peber og citronsaft undervejs. Når pastaen er klar, tilsættes først reven citronskal, kødboller og til sidst pasta. Lad simre et minut eller to og servér i dybe tallerkener med en god friskrevet parmesan eller pecorino.
Velbekomme!
Kødboller med pasta i citronsovs

No Responses

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: