web analytics

Orangemarmelade

Orangemarmelade

OrangemarmeladeFra november er det ved at være sæson for clementiner der gode til at bruge i orangemarmelade. De kan være særdeles aromatiske, på en anden måde end andre citrusfrugter, da syren ikke er så fremtrædende. Desuden er de ikke så bitre, så du kan bruge hele frugten. Du SKAL bruge økologiske frugter til din orangemarmelade. De skinner godt nok ikke når du køber dem (og de kan være lidt svære at få fat på), men overfladebehandlede og sprøjtede er “no-go”. De andre ingredienser bør du også vælge fra øko-hylden. Jeg har her tilsat en citron og en appelsin for at tilføre lidt mere syre, men det kan sagtens undlades.

Ingredienser

400 gr clementiner
1 appelsin
1 citron
1 vaniljestang
300 gr sukker
1 knsp salt

Sådan gør du

Skyl dine frugter. Skær dine Clementiner i små stykker. Skær skrællen af din appelsin og citron med et juliennejern eller en kartoffelskræller og undgå at få det hvide med – det er bittert. Skræl de to sidste, fjern kernerne og del dem. Kom det hele i en gryde med vaniljekorn og salt og lad koge ved meget svag varme i en times tid. Mas det hele (bortset fra vannilstængerne) i en foodprocessor eller med en stavblender og kom på glas.
Nyd det hele på fx vafler, brød, croissanter, is eller bare som slik!
Pas på, det er afhængighedsskabende.

Orangemarmelade

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: