web analytics

Marmelade af blodappelsiner

Marmelade af blodappelsiner

blodappelsinmarmelade 01Blodappelsiner er normalt sæsonvarer, der dukker op omkring februar. De kan i de bedste udgaver være meget aromatiske of saftige – så der ryger altid en masse ned i indkøbskurven. Ud over det er de også flotte og kan pynte på enhver salat eller hvad de nu bruges til. Jeg har her lavet en marmelade udelukkende på blodappelsiner for at få den rene smag frem, men de kan selvfølgelig kombineres med alle mulige citrusfrugter og der kan tilsættes alt lige fra ingefær til vanille. Blodappelsinerne SKAL være økologiske, da skallen bruges. Og så var der lige: Hvis du ser nogle appelsiner der bliver kaldt “røde” er det blodappelsiner – der er nogle marketingsfolk der har regnet ud at det giver mersalg med et andet navn.

blodappelsinmarmelade 02Ingredienser

5 økologiske blodappelsiner (600 gr)
250 økologisk rørsukker
1 knivspids salt
evt fortykningsmiddel (majs eller arrowrrot)

Sådan gør du

blodappelsinmarmelade

Dette er kød: frugtkød 😉

Skyl dine appelsiner og skræl det yderste af skallen af med et juliennejern eller en kartoffelskræller. Skallen skæres i meget tynde strimler – og ja, det tager tid. Pil det hvide af dine appelsiner og del dem op i både. Fjern kernenerne. Skær kødet i små stykker og kom disse i en gryde sammen med sukker og salt. Lad dem simre en times tid, gerne uden låg så det kan koge lidt ind. Når timen er gået kan du blende massen fx med en stavblender så du får en tyktflydende masse. Kom de fintsnittede skaller i og kog op et enkelt minut og fyld på glas.
Du har nu den mest lækre blodappelsinmarmelade – og er de godt modne få du også en flot rød farve! Holder sig bedst i køleskab.

blodappelsinmarmelade

Skallen skal helst skæres i meget fine strimler

 

No Responses

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: