Isotto – Italiensk is med ris

Isotto – Italiensk is med ris

Isotto - Italiensk is med risI italien laver man mange slags is også denne her Isotto – Italiensk is med ris. Denne her er af typen “gelato”, der er en mælke-fløde is der ikke er oversødet i forhold til det vi kender, tværtimod, og så er den normalt også godt klistret. Gelato betyder egentlig bare “frosset” og bliver brugt bredt om frosne desserter.
At lave is med ris er helt almindeligt sydpå, og det bidrager da også med noget stivelse der kan lidt sammen på massen.
Går der jul i den, kan du selvfølgelig godt gemme en mandel i massen, men denne is er så lækker og frisk, at den er god hele året rundt.
Opskriften her er med grødris, men hvis du har arboriaris, dem du bruger til risotto, bliver isen bestemt ikke ringere.

Til Italiensk is med ris skal du bruge

1/2 kop grødris eller arboriaris
3 kopper sødmælk
3/4 kop rørsukker
et nip salt
1 stang vanille
revet skal af 1 usprøjtet appelsin
5 æggeblommer
1 kop fløde
et drys frisk muskatnød

Arbejdsgang

Isotto - Italiensk is med risKom ris, mælk, det halve af sukkeret, salt, flækkede vanillestænger i en ovnfast skål, dæk til og sæt i ovnen ved 180 ºC i en times tid. Det sidste kvarter tilsættes resten af sukkeret og massen varmes færdig uden tildækning.

Tag skålen ud, fjern vanillestænger og rør forsigtigt æggeblommerne i. Derefter røres muskat, appelsinskal og fløde i.
Køl af og kør i en ismaskine til det er frosset færdigt. Hvis du gemmer den færdige is i fryseren, skal den tages ud mindst et kvarter før servering.

Serveres med en god kirsebærsovs eller denne her dessert af blommer.

No Responses

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: