Grissini – knasende sprøde stænger

Grissini – knasende sprøde stænger

grissiniPå sommerens tur til Italien fik vi nogle særdeles spændende grissini i Orta san Giulio ved Lago Orta. Så det var bare at lokke ingredienserne ud af restaurationsejeren, der kunne fortælle at det var en lokal bager der var mesteren bag disse sprøde stænger. De var mørke, med lidt groft mel og smagte af mere. Det mørke kom fra lidt brændt malt, der også gav grissinierne det ekstra twist – men malten kan selvfølgelig udelades. Så her er min udgave af grissini.

grissiniIngredienser

3 dl vand
1 tsk tørgær eller 15 gr gær
1 tsk salt
3 spk god olivenolie
150 gr fuldkornsmel (jeg brugte ølandshvede)
250 gr hvedemel tipo 00
1 tsk brændt malt (maltmel) *
1 tsk bageenzym *

Sådan gør du

grissiniOpløs gær, malt og enzym i vandet og bland med det grove mel. Lad stå til der er godt gang i blandingen og bland så resten i, bortset fra alt melet. Du skal tilsætte lidt mel til sidst for at få en ret tynd, men glat og smidig dej. Hvis du vil have andet i som fx rosmarin, oregano, revet parmesan eller chili, er det også nu det skal i.

Lad det hæve mindst en time – det skal mindst op i dobbelt størrelse, så grissinihvis det tager længere tid er det blot at vente. Del nu dejen i 4 lige store stykker og rul hvert stykke ud til en lang pølse som du igen deler i 8 stykker. Disse rulles ud til så lange stykker der kan være på din bageplade, typisk 20-25 cm. Hvis du vil give dem mere kan du evt sno dem – det bliver de lidt flottere af. Når du ruller skal du ikke komme for meget mel på din bordplade – det går nemmere hvis det klistrer en lille smule.

grissiniLad dine grissinier hæve en lille times tid, hvorefter de bages ved 180ºC til de er gyldne (ca 15 minutter måske mere) – men pas på de ikke bager for kort tid, da de også skal være sprøde indeni. Køl af på en rist og opbevar lufttæt. Hvis de af en eller anden grund skulle blive bløde kan du blot give dem et par minutter i oven, så er de som nye igen.

De kan sagtens spises som de er, men hvis du har fx avocadomos, hummus eller tapenade stående, er grissinierne lige til at dyppe deri.

* Kan udelades

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: