Lækkert genbrugsbrød på surdej

Genbrugsbrød på surdej

Genbrugsbrød på surdej

Ja det er rigtigt – genbrugsbrød. Jeg “kommer ofte til” at bage for meget, men hader at kassere brød der egentlig er godt nok. Der sker så det, fuldstændigt uvidenskabeligt, at brød der indeholder “gammelt” brød, holder sig godt og får en blødere krumme. Derfor denne opskrift til et lettere syrligt brød. Jeg havde et par hundrede gram tilbage af noget brød på halvt rug og halvt hvede. Det skal i dette lækre brød. Surdejen er den jeg “har og vedligeholder” i køleskabet.

Genbrugsbrød på surdejTil genbrugsbrød på surdej kan du bruge

200 gr gammelt skåret i små stykker
400 ml vand
ca 500 gr ølands- eller hvedemel (brug det du godt kan lide)
1 lille kop surdej
1 sjat olivenolie
salt

Arbejdsgang

Kør det hele sammen (hold noget mel tilbage) i en køkkenmaskine. Blandingen skal køre længe – 10-15 min er ikke for lidt. Massen skal have konsistens som fx græsk youghurt. Lad stå ved stuetemperatur 12-18 timer.

Når der er godt gang i sagerne, det er ret nemt at se, tilføres så meget mel at du får en god blød dej. Den bliver nok ikke så spændstig som med dej udelukkende på mel, men den skal kunne trække glutentråde når du har kørt den nok i køkkenmaskinen. Den skal fortsat være blød. Lad stå en times tid.

Ælt og form til brød. Jeg fik til et brød og fire boller. Lad hæve til dobbelt størrelse. Anbring det hele på en bageplade og bag ca en halv time ved 220°C. Køl brødet af og nyd!

Genbrugsbrød på surdej

Her er dejen klar til at blive bagt

No Responses

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: