Formbrød af ølandshvede

Formbrød af ølandshvede

Formbrød af ølandshvedemelDet skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er vild med ølandshvedemel. Det er aromatisk, altid økologisk og for det meste muligt at lave rigtig godt brød af, hvis man lige tager et par forholdsregler. Jeg ynder at lave det rene snit – altså kun ølandshvede – uden at blande fx almindeligt hvidt hvedemel i. Det kan give lidt bøvl i processen, da du skal Formbrød af ølandshvedemelarbejde med en meget våd dej og regne med at processen tager tid for at få et saftigt brød. Det at bruge en form gør det meget nemmere at håndtere bageprocessen, da det som sagt er en tynd dej.
Jeg fandt en pose mel i en af discountbutikkernes tilbudskasser. Mel fra Frydendal, der også laver mange andre meltyper af spændende kornsorter. Uden at ville hænges for det, ser det ud til at det er Skærtoft Mølle der står bag dette varemærke, så det tyder godt. Jeg har fået fat i den fintsigtede type, hvor der er chance for at få det lette, saftige brød.

Formbrød af ølandshvedemel

Klar til hævning i smurt form

Jeg har en surdej “kørende” der bliver brugt til de lysere brødtyper. Oprindeligt laver jeg surdejen af lidt gær og noget ølandshvedemel, og det er også denne mel den bliver spædet op med når jeg bruger af den. Den skal bruges ofte, da den ellers bliver for sur til vores smag, så hvis vi har været på ferie bliver der lige startet en ny når vi kommer hjem. Men til opskriften på et lille brød.

Formbrød af ølandshvedemel

Hævet til det dobbelte – klar til at blive bagt

Ingredienser

1 stor kop surdej
½ kg ølandshvedemel
2½ dl vand
1 tsk salt

Arbejdsgang

Vær opmærksom på at tiderne kun er vejledende. Du skal visuelt se om der er gang i processerne.

Bland surdej, vand, salt og ¾ af melet. Jeg bruger en røremaskine hvor jeg kører det mindst 5 min. Lad det stå til du kan se at der er aktivitet. Det kan sagtens tage en times tid. Tilsæt, mens du rører, så meget af restmelet at du får en tynd dej, der trækker lange tråde, men lige er til at behandle.
Lad denne masse hæve til den nærmer sig den dobbelte størrelse. Det kan sagtens vare 4 timer. Rør igen i maskinen og fyld den derefter på en smurt bageform. Lad den hæve til mindst det dobbelte. Vælg evt at sætte formen på et varmt gulv – det er vigtigt at du bruger den tid det tager. Pas på med at håndtere din form for voldsomt undervejs. Dejen skal helst ikke klaske sammen og den er meget skrøbelig.
Når brødet er klart sættes det (forsigtigt) i en opvarmet ovn i ca 35 min. ved 210ºC. Når det er færdigbagt – godt brun med skorpe – tages det ud, står lidt i formen, og tages ud af denne.Formbrød af ølandshvedemel

No Responses

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: