Warning: Parameter 2 to qtranxf_postsFilter() expected to be a reference, value given in /var/www/frankixfood.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 286
Brød af Ølandshvede fra Forum - Frankix Food

Brød af Ølandshvede fra Forum

Brød af Ølandshvede fra Forum

Ølandsbrød fra Forum

Tæt på hvor jeg bor kan jeg købe Ølandshvede hos en lille lokal avler. Jeg har prøvet mange forskellige slags Ølandshvede, men denne her er simpelthen den bedste. Da jeg er ejer af en kornkværn, kværner jeg naturligvis selv kornet, men de sælger også mel, der er malet og sigtet. Det brød jeg her har lavet er meget aromatisk, da det udelukkende er bagt på sigtet Ølandshvede. Nogle vil gerne have noget hvidt mel i (hvede), og det er også fint. Husk blot at justere mængden af hvidt mel (lidt mere) da det ikke trækker så meget vand.

Ølandshvede kan trække rigtig meget vand, men man skal være forsigtig med ikke at ælte for meget – efter min erfaring er det efter 10 minutter du skal være opmærksom på at det ikke kammer over.

Ølandsbrød fra ForumIngredienser

500 gr sigtet Ølandshvede
500 gr vand
10 gr salt
150 gr surdej (kan erstattes med 10 gr gær)

Fremgangsmåde

Ølandsbrød fra ForumVej ingredienserne af og ælt til det hænger sammen og trækker gluten. Jeg bruger røremaskine og giver det ca 10 minutter – til dejen slipper skålen. Tålmodighed lønner sig her, men du kan sikkert fornemme når “den er der”. Under alle omstændigheder skal din dej være temmelig våd.

Sæt dejen i køleskab i en tildækket skål. Jeg bruger ca 12 timer for at få dejen til det dobbelte, sådan ca. natten over.

Ølandsbrød fra ForumTag skålen ud af køleskabet og lad den stå i stuetemperatur i 1-2 timer, hvorefter den forsigtigt lempes ud på et meldækket bord. Du skal ikke ælte yderligere! Skær dejen i passende stykker og placér forsigtigt disse på en bageplade. Husk at tage dej fra til surdej! Det gælder også hvis du bruger gær, for så er du i gang til den næste gang.

Ølandsbrød fra ForumTænd ovnen på 250°C og vent til den er varm. Bag først i 10 min ved denne temperatur og skru derefter ned til 200°C og bag 10 min mere. Dit brød skal være mørkt da det er skorpen der smager!

Prøv brødet med en klat smør – det smager himmelsk.


Warning: Parameter 2 to qtranxf_postsFilter() expected to be a reference, value given in /var/www/frankixfood.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 286

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: