Blommedessert

Vidste du at blommer kunne smage så godt?

Det er ofte det helt enkle der kan give nogle store smagsoplevelser. Jeg fik lige fat på to kilo blå blommer og vaklede mellem om jeg skulle lave noget surt/sødt tilbehør, eller noget der kan bruges til dessert. Det blev desserten der vandt.

Blommedessert

BlommedessertTil blommedessert skal du bruge

2 kilo blå blommer
400 gr økosukker
1 stang vanille – kornene
1 knivspids salt

Fremgangsmåde

Skyl blommerne, skær dem i kvarte både og fjern stenene. Læg dem i en bageplade med bagepapir og sæt det hele i ovnen ved 110 °C et par timer. Meningen er at man skal koncentrere smagen. Hvor meget du vil “skrumpe” dem er op til dig, da nogle blommer er mere våde end andre, men de må ikke virke bagte. Jeg endte med at have 1,4 kg blommebåde.

Kom bådene i en gryde sammen med resten af ingredienserne, kog op og sluk herefter. Blommerne skal ikke koge ud men være en flydende masse med genkendelige både. Kom massen på rene glas og køl af.

Server din dessert i glas med hakkede mandler og flødeskum.

Blommedessert

No Responses

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: