web analytics

Birkes

Birkes

birkesDer er mange meninger om hvad brødet i denne opskrift hedder – men jeg kalder dem altså Birkes – nogle kalder dem Københavnere eller Smørbirkes, det kommer helt an på hvor i landet du er opvokset. Jeg kommer fra den del af landet der er orienteret mod vest. Det blæser, der er højt til himlen og de mennesker der arbejder på havnen, har engelsk som hovedsprog.

Opskriften drejer sig om det der her hedder Københavnerbirkes eller blot Birkes også selv om der ikke er birkes i denne version, men det kan du selv bestemme. Opskriften er af typen uden remonce (= sødt fyld) og der er holdt tilbage på smørret, selv om det ikke umiddelbart fremgår af opskriften, så om det kan kaldes en slankeopskrift ved jeg ikke helt. Det vigtigste er at du bruger den tid der skal til – er dejen ikke hævet nok, skal du vente til dette er sket, og er dejen ikke kølet nok af ind imellem er det en rigtig god idé at vente til det hele er klar. Og margarine er absolut forbudt! Brug smør.

birkes

Klar til første lag

Ingredienser

400 gr hvedemel (ca)
2 dl skummetmælk
3 spk sukker
1 tsk salt
10 gr gær
1 æg
200 gr smør

1 æg
birkes, sesam eller finthakkede mandler

birkes

Udrullet og smør lagt på til andet lag

Sådan gør du

Kør ingredienserne til dejen sammen – bortset fra smørret. Jeg bruger en maskine og ælter ca 10 min. Lad det hæve til det dobbelte.

Rul din dej ud til ca 40 x 20 cm og læg et tyndt lag smør på den ene halvdel. Klap sammen og rul ud til 40 x 20cm  igen. Gentag og klap sammen til en “klump” der lægges på køl. Det tager ca. 1 time.

birkes

Klar til at at blive rullet sammen den sidste gang

Rul ud igen til en plade ca 0,5 cm tyk og 40 x 20 og rul meget løst sammen til en lang “pølse”. Skær herefter ud til dine birkes, smør med pisket æg og drys med fx birkes, sesam eller finthakket mandel. Hæves til mindst dobbelt størrelse (det kan tage tid) og bages herefter 20 minutter ved ca 200 ºC. De skal være gyldne og ret mørke for at være klar.

 

birkes

Skåret til brød, penslet og drysset – skal nu hæves

 

No Responses

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: