Appelsinmarmelade i sous vide

Appelsinmarmelade i sous videAppelsinmarmelade i sous vide

Appelsinmarmelade i sous videSelvfølgelig skulle det prøves! En sous vide kan bruges til andet end kød. Vi spiser en del appelsinmarmelade og elsker den friske aroma der kommer ved at bruge skallen. Der er dog delte meninger om smagen, da den er tættere på frisk frugt end det er er kogt på traditionel vis. Mindre behandling i form af pasteurisering i sous vide lader endnu flere af de fine aromaer overleve.
Opskriften passer til en liter, ikke særlig sød marmelade, men du kan selv justere efter egen smag. Behøver jeg nævne at økofrugter er obligatoriske når skallen benyttes.

Appelsin- og citronmarmelade i sous videDet skal du bruge

2 økoappelsiner
1 økocitron
200 gr øko rørsukker
en lille smule salt
1 ½ tsk arrowroot* (kan udelades)

Fremgangsmåde

Appelsinmarmelade i sous vide

Klar til at komme i Sous Vide

Det er vigtigt at du holder alt rent, da vi her har med lave temperaturer at gøre og ingen konserveringsmidler.
Skær det yderste af skrællen med en kartoffelskræller eller et juliennejern og hak eller striml det som du selv har lyst til. Undgå det hvide af skallen, da det er her det bitre sidder.
Fjern resten af skrællen (det hvide) og kassér det. Split kødet ad, fjern kernerne og kom det hele i en skål sammen med sukker, salt og arrowroot. Kør det hele med en stavblender eller mos det i en foodprocessor. Bland den hakkede skræl i og kom massen på glas.
Jeg havde alligevel noget kød kørende i min Sous vide ved 56 ºC og satte glasset med låg derned derned. Efter 20 minutter tages glasset op, låget lettes og skrues fast igen, og sættes tilbage. Dette giver undertryk så marmeladen kan holde sig bedre med lukket låg.
Efter to timer tages glasset op, køles ned og er klar til brug. Velbekomme.

* Jeg bruger arrowroot (pileurterod) i stedet for æg når jeg laver is til at tykne med, men det ser ud til at virke med marmeladen ved de lave temperaturer jeg bruger her. Arrowroot kan købes i helsekostbutikker, men hvis du ikke vil have tømt din bankkonto helt, er der ofte gode tilbud på Ebay, hvis du vel at mærke kan aftage mindst et kilo.

No Responses

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: