Æblesirup af egne æbler

Æblesirup af egne æbleræblesirup

 

æblesirup

Saften fra æblerne før den er renset

Min have giver meget, ikke mindst af mine madæbler. I denne opskrift til æblesirup bruger jeg mine Belle de Boskoop æbler, der i år er modne i oktober. Du kan sagtens bruge andre sorter hvis du kan skaffe dem og selv vilde æbler kan blive gode, specielt efter en tur i fryseren.

Jeg har en slow-juicer og benytter denne til at at lave min most til min æblesirup. 1,5 kg æbler giver her 0,8 l æblesaft efter at de er blevet renset og kvast.

æblesirup

Jeg brugte palmesukker

Ingredienser

1,5 kg æbler/0,8 l most
1 vanillestang
300 gr sukker
1 knivspids salt

Sådan gør du

Rens æblerne og lav most af dem. Jeg filtrerer min most i et fintmasket osteklæde inden jeg hælder den i gryden. Flæk vanillestangen, skrab kernerne ud og kom det hele ned i mosten sammen med sukkeret og en lille smule salt. Jeg har brugt palmesukker, men andet kan sagtens benyttes. Sæt det hele til at simre (ikke koge) i et par timer til det er koncentreret. Skum undervejs og hæld på glas eller i en flaske når det er blevet klart.

Æblesirup smager godt på dine morgenmadsprodukter som fx skyr eller yoghurt, og endnu bedre sammen med et stykke god gorgonzola eller ande ost der smager af noget.

æblesirup

2 Comments

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: