Æblecidereddike

Æblecidereddike – hjemmelavet

Æblecidereddike

Æblecidereddike

Æblecidereddike

Min cider er ikke klar i starten, men den kan sagtens bruges som den er

Jeg har et dejligt Belle de Boskoop træ i haven, der år efter år giver et rigtig godt udbytte. Disse aromatiske madæbler kan bruges til meget andet end æblemos, så denne gang står den på hjemmelavet eddike.
Bemærk at æblecidereddike ikke er det sammen som æbleeddike. Æbleeddike er eddike tilsat koncentreret æblesaft mens æblecidereddike er æblemost der er gæret til til cider og derefter syrnet til eddike – altså den rene vare.

Gæring

Der er flere måder at gære din most på. Hvis dine æbler ellers ikke er sprøjtede, kan du med lidt tålmodighed blot lade din most stå lunt og så vente på at vildgæringen tager fat. Det kan godt tage nogle dage. Du kan også få fat på noget cidergær, der er ret nemt at finde på fx eBay og kan skaffes på få dage.

Og til eddike?

Æblecidereddike

Dette er et foto af min eddikemor – ikke af en fremmed galakse

Når man gærer til vin, cider og øl skal det helst ske uden at mosten får ilt. Det er lige omvendt når det er eddike – efter din most har fået den indledende gæring. For at få startet processen med at lave eddike, er det bedst at have en “eddikemor”, der mest af alt er en lidt slimet klump der ligger i din eddike. Den er ikke til salg så mange steder i Danmark – er for det meste udsolgt – så jeg fik fat på en på eBay – søg fx på “apple cider vinegar with mother“. Det tager mindre end en uge at få den hjem og når du først har den, er det bare at bruge den igen og igen.

Sådan gør du

ÆblecidereddikeJeg kørte 5 kg æbler til juice. Det blev ca til 2,5 l. Hvis du har en slow-juicer kan du måske få mere ud af det. Selv rev jeg dem i en foodprocessor og vred saften ud gennem et osteklæde.

Hæld det i en godt rengjort beholder. Jeg har nogle spande der er godkendt til fødevarer, men 2l danskvandflasker er udmærkede. Tilsæt 40 gr økosukker pr l saft og cidergær (eller ingen gær – her skal du blot vente).

Æblecidereddike

Riv æblerne og pres saften ud

Efter en uges tid, når der er ro på gæringen, kan du tilsætte din eddikemor. Jeg gør det at jeg bruger det halve af den indkøbte og spæder dennne op med den most jeg gærer – så er der til næste gang.

Vent en måned eller to og stik evt mosten om hvis der er mange urenheder i bunden. Der må gerne komme ilt til mosten, men sørg for at der er adgang til ilt – så ikke for tæt. Selv lægger jeg et rent viskestykke over spanden eller sætter en vatprop i flasken.

Du kan, efter en uge elller to, dufte at mosten er blevet til en mild aromatisk eddike. Den er måske ikke klar, som det du er vant til, men det bør du ikke bekymre dig over – det er en levende, aromatisk væske du her har lavet, der er fantastisk til alle former for madlavning. Også kan den holde sig rigtig længe.

Og hvad kan den bruges til

Æblecidereddike kan bruges til rengøring! Det er op til dig selv at vælge disse gyldne dråber til dette 😉 De steder du bruger alt anden eddike, det være sig dressing, som tilsætning i anden madlavning – you name it  – brug din egen aromatiske eddike. Det er besværet værd.

2 Comments

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: